Retur forside
 
En flot fyr.
Marco i en stille tænksom stund - dem har han mange af. Han foretrækker at tænke over tingene i stedet for at kaste sig ud i en masse unødig aktivitet.
Han mangler stadig en del næsepigment, men der kommer stadig mere til, så man har da lov at håbe.
Pokerface fanget lige før han lægger sig til at sove, Han er nemlig ikke så god til at ligge stille. Han er den udfarende og aktive hvalp. Som det ses er hvalpene ved at være store nu og deres suttesnuder er ved at forsvinde.....
 
....hvilket ikke forhindrer Titania i at nyde en hyggestund med sine børn.
Mælkebaren er stadig åben.		   Pokerface og Marco
 
Pokerface øver trav.   Og mere trav.
 
Vi fik besøg af Louise og Therese med Jack Russel terrierne August og Frede. (her er det dog August og Gilbert sammen med to lidt bekymrede hvalpe.)   Det bekymrede gik dog hurtigt væk og så gik den vilde jagt med August og Pokerface
 
Shit !!! Den er efter mig !!!!!!   Men så kan man jo bare gå til modangreb.
 
Marco fandt en pude og sad bred og mægtig og betragtede det hele lidt på afstand   I det hele taget er den gode Marco Pantani lidt svær at få op i gear.
 
Her er det dog lykkedes. Og han er ved at få røven på komedie af August.



   Under hvalpenes leg med August sad Gilbert hos Therese og "chillede". Han sad med hovedet gemt mellem forpoterne og rumpen lige i vejret og nød at blive aet i solen. Frede sidder ved siden af og passer på alt legetøjet, som han fejlagtigt antog for at være sit.
 
Marco med en nedlagt rød gris.   Og Marco i sofahjørnet under total afslappelse. Han er sat på slankekur. Han bliver knappet af mælkebaren før de andre og bliver fjernet fra maden før de andre. Han er ikke helt tilfreds med den måde tingene har udviklet sig.......
 
Hvor der er en vilje er der en vej !
Titania har "pakket sig ind" i den lille kurv, men Pokerface aste og maste og fik sit hoved presset ned til alle herlighederne.		   Marco og Polka Dot under leg i haven.
 
Pokerface og Polka Dot smager hundekiks for første gang. Det var lækkert !!   Hvalpene har nu fået den nye kurv sat op i hvalpekassen. Og de elsker den. Den kan både bruges til at slåsse i som her - og til at sove i og komme hinanden ved.

 

Vi har desværre måttet sige farvel til Polka Dot.

6 uger var alt hvad hun fik i dette liv.
Jeg håber og tror, at det var 6 gode uger.

Da de andre begyndte at høre, da de var 2 uger gamle, blev det hurtigt klart, at Polka Dot var døv.

Hun virkede dog glad og tilfreds. Hun var vældig aktiv. Logrede når hun fik øje på en og legede på lige fod med de andre to. Var kærlig og kontaktsøgende. Kunne dog også sidde længe selv og lege med legetøj i sin egen lille stille verden.

Men et liv som døv - det er ikke et liv at tilbyde en hund - og da slet ikke en dalmatiner.

Så Polka Dot er ikke hos os mere.

Døvhed er forbandelsen der følger med, når man avler dalmatinere.

Pyt med patch og blå øjne m.v. Det kan man jo leve med. Men døvhed går bare ikke.

Uanset hvor mange gange man prøver det, så bliver det ALDRIG nemmere at sige farvel til sådan en lille størrelse, der aldrig får en chance.