Kennel Lots Of Spots har et lille stueopdræt, hvor der lejlighedsvis er dalmatinerhvalpe til salg.
Ordet "kennel" er ikke, som i gamle dage, ensbetydende med hunde i bur og hundegårde. Nej - at være en kennel under Dansk Kennel Klub skulle gerne være hvalpekøbernes sikkerhed for et gennemtænkt kvalitetsopdræt.
Mine hunde er i høj grad familiehunde (læs: sofahunde). Det er det daglige samvær med hundene, der betyder noget. Men derudover deltager vi også i udstillinger og går til agility og lydighed.
Jeg bestræber mig på at avle sunde racetypiske dalmatinere, fri for sygdomme og med megen vægt lagt på et godt temperament. Jeg har gennemgået Dansk Kennel Klubs opdrætteruddannelse og har netop nu mit 5. hvalpekuld.
Når man er en stor dyreven, så glemmer man ind i mellem at tænke sig om. Og så vokser dyreholdet tilsvarende. P.t. består flokken af en dalmainer tæve, Titania, en dalmatiner han, Boris, en kinesisk hårløs hanhund (eller Chinese Crested), Gilbert, en huskat, Miss Daisy og en knapstrupperhest, Martinique (pletter måtte han jo have!).
Velkommen på siden. Se dig omkring og lær hele den store familie at kende.