Puppies from Titania and Zacco - born 22.nd December 2010 |
Puppies from Oriana's Traceable Titania and Bell-A-Mir's Elegant Envoy (Zacco) was born 22nd December 2010. 10 puppies: 7 males and 3 bitches. Zacco is a Multichampion and 3 times World Winner and Titania is International champion, so the genes for some nice puppies are absolutely there ! |
As it turned out one of the puppies in this litter ended up staying here. It was a black spottet male. The first born who was also the smallest puppy.
|
|
Præsentation af hvalpene enkeltvist 5 uger gamle HER
|
Hvalpene er blevet noget så nydeligt fotograferet af Annemette - Tak for det. Lidt får man da ud af at komme så ofte til dyrlægen, som det har været tilfældet i den sidste tid: Annemette er nemlig klinikassistentelev hos Vejle Dyrehospital og hun tilbød at tage billederne i sit fotostudio. De præsenteres herunder 8 uger gamle. |
---|
LOTS OF SPOTS ROSALITA - Er flyttet til København og hedder nu Bella |
LOTS OF SPOTS SLOPPY SUE - Er flyttet til Ærøskøbing og hedder nu Zoffi |
LOTS OF SPOTS MADAME MARIE - Er flyttet til Ballerup og hedder nu Bella |
LOTS OF SPOTS BRUCE THE BOSS - BLIVER HOS KENNEL LOTS OF SPOTS |
LOTS OF SPOTS JOHNNY BYE-BYE - Er flyttet til Grenå og hedder nu Sultan |
LOTS OF SPOTS OUTLAW PETE - Er flyttet til Galten og hedder stadig Pete ! |
LOTS OF SPOTS BIG MAN CLARENCE - Er flyttet til Nr. Lyndelse på Fyn og hedder nu Hiro |
LOTS OF SPOTS LITTLE STEVEN - Er flyttet til Galten og hedder nu Plet |
---|
LOTS OF SPOTS WILD BILLY - Er flyttet til København og hedder stadig Billy ! |
FØLG HVALPENES OPVÆKST FRA SMÅ HVIDE NYFØDTE TIL FLYVEKLARE STORE HVALPE I DAG: |
---|
Som det ses herover, så var Titania da lige ved at eksplodere. Så hun besluttede sig for at føde et par dag før tid, så vi slap for hundefødsel midt i julemaden. |
---|
kl. 09.20 den 22. december kom den første hvalp. Det var en lettelse at hun rent faktisk fødte selv, for ved forrige kuld fik hun kejsersnit. |
Det var over midnat før dette billede endelig kunne tages. Fødselen tog 15 timer og var en ret hård omgang for Titania, da alle hvalpene var ret store. Ved sidste hvalp meldte Titania sig simpelthen ud og hvalpen måtte masseres og trækkes ud. Selvom den var over 3 timer udervejs levede den da heldigvis. Det var nemlig en tæve og dem var der lidt mangel på, da hun forinden havde født ikke mindre end 9 hanner - heraf 2 dødfødte. Efter den lange fødsel stod vi tilbage med 10 store og flotte hvalpe 3 sorte hanner 4 brune hanner 1 sort tæve 2 brune tæver |
Her et par søde hvalpe med godt sug i. |
Her har en træt Titania overskud til at posere lidt for fotografen den efterfølgende dag. |
Den første uge er ved at være gået. Hvalpene sover og spiser. Herover er det lille Pete der ligger og gasser sig. |
|||
---|---|---|---|
Og her har en lille en fundet det ultimativt bedste sovested. | |||
Brun han | |||
Det er ufatteligt at tænke på at for en uge siden, der kunne de allesammen være inde i Tittens mave ! Det tror man jo næsten ikke på. |
|||
Hvalpene er nu 11 dage gamle. De er så småt ved at åbne deres øjne og er ved at få pletter. Og de har fået navne: | |||
|
|||
Den opmærksomme læser vi se, at der alligevel ikke er nogen sort tæve. Hun viste sig at være brun. Og den endnu mere opmærksomme læser vil bemærke at Bruce Springsteen har haft "lidt" med navnene at gøre......... |
|||
Hej Hej siger Pete, se mig - jeg har fået øjne ! Det gør altså alverden til forskel. Nu er det pludselig en lille sød hvalp og ikke en lille hvid mus. |
|||
Hvalpene er 14 dage i dag og nu er pletterne ved at være på plads. De fleste har åbnet øjnene og fra i morges er der helt anderledes liv i hvalpekassen. Nu begynder hvalpene nemlig at høre og er dermed opmærksomme på, hvad der sker omkring dem. |
---|
Endnu et pletbillede. Denne gang med sug i ! |
Og her en lille hvalp der hygger sig i et varmt smørhul |
Og nu er vi ved at være klar til besøg fra hvalpekøbere og andet godtfolk. Dalmatinersmåkagerne er bagt. |
Hvalpene er nu ved at være 3 uger gamle. Og jo større man bliver - jo mere kommer der ud i den anden ende, og arbejdsbyrden for opdrætteren stiger..... Her er hvalpekassen ved at få skiftet aviser og tæppe. I mellemtiden er Sanne barnepige for en hel klump sofahvalpe. |
---|
Titania er begyndt at sidde op ind i mellem, når hun giver hvalpene mælk. Se udtrykket i hendes øjne. Når amningen er på sit højeste går hun nærmest i trance. |
Nedenunder præsenteres hvalpene enkeltvist 3 uger gamle. |
Lots Of Spots Bruce The Boss | Lots Of Spots Sloppy Sue | |
---|---|---|
Lots Of Spots Madame Marie | Lots Of Spots Santa Claus | |
Lots Of Spots Outlaw Pete | Lots Of Spots Big Man Clarence | |
Lots Of Spots Wild Billy | Lots Of Spots Johnny Bye-Bye | |
Lots Of Spots Little Steven | Lots Of Spots Rosalita |
Og nej ! Dette er ikke en hvalp, der er ved at blive stranguleret. Det er en hvalp, der - forgæves - bliver bedt om at sitte pænt og yndigt, så fotografen kan få et billede. At tage hvalpebilleder kræver stor tålmodighed. |
---|
Hvalpene er nu ved at være rigtig glade for at få mad. Johnny Bye-Bye herover har dog misforstået noget. Lige meget hvor mange gange han blev pillet af fadet, så endte han igen mageligt siddene midt i herlighederne. |
---|
Der er så småt ved at komme mere liv i hvalpene. De leger med hinanden og med deres legetøj. Her er det Bruce og Madame Marie. |
Og her tager Big Man Clarence og Outlaw Pete sig en lille slåskamp. |
Rosalita har fået øje på kameraet. |
Clarence ligger lige og er lidt lækker. Og Bruce spiser sin fod i baggrunden...... |
Sloppy Sue poserer for fotografen. |
Madame Marie |
Rosalita og Outlaw Pete |
Her en lille klump hvalpe med Johnny Bye-Bye i forgrunden. |
Wild Billy gnasker lidt i sin pote. |
Hvalpene er nu blevet 4 uger og de er mere livlige. |
Her møder et par af dem Boris. De var ganske uimponerede. Boris er okay med dem. Han elsker at slikke dem på maven, når de er helt små. Synes vist det er sjovt, at han kan få dem til at tisse. Men når de bliver så store som her, og de så tror at ham her også har en mælkebar og begynder at søge på ham, ja så skal han bare væk i en vældig fart. På billedet her hvor han ser lidt bekymret ud, står der faktisk en hvalp omme på den anden side af ham og undersøger sagen. |
Gilbert er derimod slet ikke glad for hvalpe. Han holder sig helst langt væk fra dem. Han holder sig heller ikke tilbage for at snerre af dem, hvis han føler de kommer for tæt på. Men når man kan stjæle deres mad, så er det straks en anden sag...... |
Oplevelsen med en tændt støvsuger tog de også fra oven af og ned. Det er bare så vigtigt, at de er bekendt med den slags. Opdrætteren af Gilbert sendte alle hunde ud i haven, når hun gjorde rent. Og hvad blev resultatet ? At jeg har en hund, der er så bange, at den nærmest kravler på væggene, når støvsugeren findes frem. Og han er altså lige blevet 3 år. Det, de ikke lærer på en ordentlig måde i hvalpetiden, er næsten uopretteligt. Af samme årsag ville jeg personligt aldrig købe en hvalp, der er opvokset i en stald. |
Passage med gensidig respekt. Begge dog med halen lige i vejret, for at vise at de i hvert fald har styr på situationen. |
Det går fint med spisningen. Nogen spiser ubehersket som Clarence herover. |
---|
Og ande skal have special servering. Sloppy Sue nægter at spise det hvalpefoder de andre får ! Problemet er at Titania har oceaner af mælk, så hun kan tillade sig at være kræsen, da hun jo ikke er sulten. Hun spytter ud og rynker på næsen, hvis hun overhovedet nedlader sig til at prøvesmage det almindelige mad. Men A38 med leverposteg og Hills dåsefoder - det duer ! |
Her sidder Sloppy Sue og rynker på næsen, imens Bruce spiser. Der er en prinsesse i ethvert kuld. Og her er der ingen tvivl om, at prinsessen er Sloppy Sue. |
Og så var der pigebesøg. Aldrig har man hørt så mange "Nåårrhhh"er i løbet af to timer ! |
Sloppy Sue deler kys ud. |
Jeg glemte en pude i hvalpekassen, og har ikke siden nænnet at tage den fra dem. |
Vi fik besøg af Rikke, som er alvorligt ramt af graviditet. Fint med en lille hylde tænkte Madame Marie og tog en laaaang lur. Herfra skal lyde et held og lykke til Rikke, som nu er over termin. |
4 ugers klump. |
Nu er hvalpene blevet 5 uger og der er fuld fart på. De har været udendørs - hvor de syntes det var rigtigt koldt ! De har fået halsbånd - 3 røde til pigerne og 6 blå til drengene. De leger nu udenfor hvalpeområdet og nyder rigtigt at gå på opdagelse. Det kniber lidt med at ramme de udlagte aviser, når de skal tisse, men det skal nok komme. I mellemtiden bliver der vasket gulv rigtigt mange gange........ |
Her er hvalpene udenfor for allerførste gang. Madame Marie har fast plads foran ruden, hvor hun står og skriger, indtil hun kommer ind i varmen. |
Her er de allesammen et par dage senere, hvor der endelig var lidt sol de kunne varme sig ved. |
Indenfor er det gået op for hvalpene, at der er en verden, der er meget mere spændende udenfor hvalpeområdet. Så nu er freden forbi ! Som de står her og lige netop kan kigge ud over hvalpekassen, så kan man altså lave en frygtelig larm, når man er en lille hvalp, der føler sig uretfærdigt behandlet ! Se bare Rosalita i midten ! (Gad vide hvorfor det hele tiden er pigerne, der larmer mest ?!?...) |
Her har de fundet mors madskål. Den er dog lige lidt for besværlig for lille Bruce. |
Nu har hvalpene en alder, hvor Boris rigtig kan bruge dem til at lege med ! Han er stor, men meget blid og forsigtig, når det kommer til hvalpe, som han bare elsker. |
Hvalpene fik deres nye halsbånd på, hvorefter alle satte sig bardus på halen og kløede sig for at slippe af med den mærkelige fornemmelse. Efter 2 minutter var det dog glemt igen. |
Pletter på pletter. Titania giver sine store unger mælk. Hun har stadigvæk imponerende meget mælk til dem. |
---|
Hvalpene har fået Mis Daisys kattehule at lege med, og den bliver flittigt brugt. |
Lille Bruce 5 uger gammel. Det er mig ubegribeligt, at han ikke er afsat endnu ! De fås ikke sødere ! |
Martin på besøg. Godt at han er glad for hunde !! Boris var mest glad. Martin er hans helt ! |
Mis Daisy er ikke imponeret over at skulle dele hjem med 9 små krapyler, der ikke ved, hvordan man opfører sig med værdighed.. Man har kun det sjov man selv laver, tænkte hun, og legede sin yndlingsleg med vandhanen. |
Hvalpene er blevet 6 uger, og sikke en uge det har været ! Deres mor Titania har været syg og er blevet opereret. Se mere under Nyheder. Det har så betydet, at det er slut med mors mælk. Så selv lille Sloppy Sue, som ellers havde besluttet sig for KUN at ville have mælk, har måttet overgive sig, og spiser nu som en lille hest ! |
---|
Her er Titania i syg tilstand med 40,9 i feber. Lille Sloppy Sue kunne ikke forstå, at hun ikke måtte komme ind til sin mor og mælkebaren, så hun skreg og skreg og fik til sidst lov at komme ind og tømme de bagerste patter. Hun faldt i søvn ved Titanias hoved bagefter og roen var genoprettet. |
Hvalpene har haft besøg af Nicklas og Markus. Og som det ses, så er det lige noget de kan bruge ! |
Sådan en lang kålorm kunne også sagtens bruges. |
Wild Billy i en stille stund. |
Bruce har egenhændigt fanget en gul bamse. |
Pia og Stephan fra Kennel Minalli var her for at hjælpe med at tage opstillingsbilleder af hvalpene. De havde naturligvis Mikkel og Kasper med. Både hvalpene og de havde en dejlig dag. Opstillingsbillederne kan ses HER Tusinde tak for hjælpen til Pia og Stephan for fotografering og til drengene for hvalpepasning imens. |
Sloppy Sue og Wild Billy på bjergbestigning |
Outlaw Pete med sit smukke blå øje, som desværre ikke er helt efter bogen. Han har dog fundet en ny perfekt familie med 4 børn og 3 katte, så han får nok at se til ! |
Smukke Madame Marie med nedlagt odder. |
Boris og Gilbert. De stakkels forsømte dyr ! Der har ikke været meget tid til dem i den forløbne uge med hvalpe i huset, syg hundemoder og operation. Godt de har hinanden. Gilberts beundring for Boris er uendelig. |
Og hvalpene er nu blevet så store, at de mener, at det er tid til, at de hjælper med opvasken........ |
Så har hvalpene fejret 7 ugers fødselsdag. Tiden flyver godt nok af sted. Det eneste, der står stille, er strømmen - eller mangel på samme - af hvalpekøbere....... Her står man med en flok flotte, velsocialiserede og rigtig søde hundehvalpe. Men kun halvdelen er solgt ?!?! Nå, men vi fortsætter ufortrødent socialiseringen og prægningen. |
---|
Da Annette har muntret sig med en tarmslyngsoperation under en skiferie i Østrig, og derfor ikke kunne komme hjemmefra. Ja, så måtte hvalpene da bare på socialiseringstur ! Her ses Nicoline, Frederik og Annette sammen med de Dansk Svenske gårdhunde Chip og Chap og italiensk spinone Alberte. Hvalpene var herligt uimponerede over nye omgivelser og mødet med fremmede hunde. |
Og her min dejlige gudsøn Marcus med Outlaw Pete |
Og min dejlige guddatter Nicoline med Madame Marie |
Deres far Carsten som fotograf med en nysgerrig Pete. Man skulle ellers tro, at disse hvalpe efterhånden vidste, hvad et kamera var ! |
Pete på narrestreger. Tager lige en bid af Albertes hale. |
Hvalpene har også været en tur med på rideskolen, hvor de så deres første hest. Der kunne de måske nok have udvist knapt så meget selvtillid. Nu er Fernando heldigvis en rolig pony, så der sket ikke noget, når hvalpene rendte hen til hans ben. |
På rideskolen mødte de også Sally, som vist følte sig lidt jagtet. Men hun er sød og rolig, og drømte ikke om at gøre dem noget. |
Hjemme igen får hvalpene nu rigtigt brændt krudtet af udendørs. Her er det Marie forrest med flyveklare ører. Bagerst kommer lille Sloppy Sue. Hun vokser nu, hvor mor ikke giver mælk mere, og hun er begyndt at spise hvalpefoder. Hun er stadig lidt bagud, men hun skal nok komme efter det. |
Hvalpene har stor fornøjelse af hundehuset. Især da det viste sig, at katten Mis Daisy åbenbart havde et lager af døde fugle opmagasineret derinde...... En anden fornøjelse er at kravle under hundehuset på den ene side og komme op på den anden side. De står nærmest i kø som børn til en rutsjebane, og så hu hej om bag i køen igen ! |
Her kommer Johnny og Clarence ud med dagens fangst: En rotte - altså en kunstig en af slagsen. |
Clarence vandt kampen og stikker her af med den. |
Ludwig har været på besøg. Han er ikke så gammel, så han var meget betuttet over mødet med alle de pletter, og ville vist hellere ud i bilen igen. |
Man siger jo at hvalpe skal socialiseres på børn i alle aldre. Jonathan er 12 dage gammel her, hvor Bruce lige tager en kigger på ham. Jonathan var ligeglad. Han sov bare. |
En tom fodertønde kunne da hurtigt blive fyldt op med hundehvalpe. |
Her har Cille fundet de to roligste af hvalpene. Bruce The Boss som altid er med på en krammer, og Little Steven med det blide sind. Steven minder meget om Titanias bror Toffee. Blid og rolig, og meget i stand til at lege for sig selv. Han behøver ikke alle de voldsomme lege, som de andre ind i mellem disker op med. |
Johnny Bye-Bye's foretrukne sovested er kattehulen. Her har han endda fået selskab af Rosalita. |
Det blev til lidt mange billeder fra 7. uge. Men de bliver altså også bare sjovere og sjovere. Og så sker der selvfølgelig en masse, nu hvor de skal udsættes for flere og flere ting. |
Så har hvalpene fejret både 8 ugers og 9 ugers fødselsdag og tiden er kommet, hvor de skal til at flytte hjemmefra. I skrivende stund har 3 af dem forladt os og i næste uge rejser yderligere 2. Marie venter til 10 marts, så hende får vi glæde af lidt længere. Bruce bliver boende - og så er der de to drenge Johnny Bye-Bye og Wild Billy, som endnu ikke har fundet nye hjem. |
---|
Rosalita ligger lige og tager en lille lur på Æsel-puden. Som det ses får de deres mad spredt ud på gulvet. Af en eller anden årsag er mad på gulv sjovere at spise end mad i skål..... Specielt Rosalita får en fest ud af det. Hun jagter hver enkelt foderpille rundt som en kat. |
Rosalita har haft besøg af lille yndige Cecilie, som har fået lov at få sådan en plettet hundehvalp. Nu skal Cecilie snart ikke vente så længe mere. På mandag kommer hun og hendes forældre og henter Rosalita. |
Maria har endelig været og besøge Marie, som nu skifter navn til Bella. Bella fik en lille sele på og kom ud på en lille gåtur. Først blev hun præsenteret for lidt godbidder...... |
......og så var hun parat til at gå med Maria på tur. |
Den første hvalp der rejste hjemmefra var Big Man Clarence, som nu hedder Hiro. Han rejste til Nr. Lyndelse på Fyn til Hanne, Christian, Martin og Emma. Al arbejde med socialisering var åbenbart lykkes til fuldkommenhed, for det var fantastisk at se, hvordan han tog mødet med familiens to hunde og to børn. Herover Nova Scotia duck tolling retriver Visky |
Og her schæferen Jake. Da disse to fremmede hunde stod og snuste til ham ude i haven tænkte Hiro, at en markering da nok var på sin plads. Så der stod han - knapt 9 uger gammel - og lettede stille og roligt ben og stod og tissede. Så kunne de måske se, at der var kommet hanhund til huset ! |
Her Martin med Hiro. Jeg har sjældent set en dreng blive så glad for en hundehvalp. Titanias bror Tristan var hans et og alt, men han døde desværre for 1,5 år siden pga en rygskade. Martin var vist verdens lykkeligste dreng, da der endelig rykkede en dalmatiner ind i huset igen. Nu håber jeg blot at Hiro kan leve op til Tristans standard..... |
Måske har man gjort Steven uret ? |
Marianne og Peter har været og afhente Steven - som nu hedder Plet. |
Titania sørgede for, at ingen forlod haven med hendes hvalp, uden i det mindste at have dårlig samvittighed. Hun fulgte med til sidste øjeblik. Marianne: Jeg håber ikke den dårlige samvittighed varede ved, for Titanias uro varede kun, indtil hun kom indenfor igen og fik et tyggeben. |
Sloppy Sue - kuldets prinsesse - er rejst hjemmefra. Hun skal nu hedde Zoffi. Det var vigtigt med et navn, der lignede Sloppy, for hun lystrede som den eneste sit navn. Her er hun med ny rødt sæt med halsbånd, rem og hundetegn. Hun flytter til Ærø, men vi ser hende snart igen, for hun er hun sammen med Bella, Bruce og Hiro meldt til baby udstilling i Tønder i starten af april. |
Og her har vi Britta, som var så heldig at få lov at få prinsessen. Pas nu godt på hende - og husk at hun er vant til lidt specielle hensyn. Det må man jo vise en prinsesse. |
De resterende hvalpe nyder at der nu er plads i hundekurven igen. Særligt Johnny Bye-Bye øverst i billedet får da ordentligt strakt sig ud ! Det var lige som om kurven blev mindre og mindre. Pladsen skrumpede i hvert fald ind nærmest dag for dag. |
25. februar: Jeg har været i haven i dag og har taget billeder i sneen af de 6 hvalpe, der stadig er her. |
Pete |
Pete (Johnny og Bruce i baggrunden) |
Pete |
Billy |
Bella i fuldt firspring |
Bella |
Bella |
Johnny Bye-Bye |
Rosalita og Johnny leger med mor |
Bruce |
Bruce |
Bruce og mor |
Rosalita |
Bruce og Bella |
Et par dage efter Sloppy Sues afrejse rejste den næste pige hjemmefra. Rosalita rejste over til Anne-Mette, William og lille Cecilie i København. Og skiftede navn til Bella. |
---|
Allerede næste dag kom Frederikke og hentede Pete med det fine (men uønskede) blå øje.. Han skal bo i Galten i en familie med 4 børn. Og får lov fortsat at hedde Pete. |
Nu var det lige før det gik for stærkt, for efter et par dage rejste Marie. Hun skal bo som udstationeringstæve hos Maria og Chanell i Ballerup. Hendes ejer er Mette Grüner Vindfeldt, som vil udstille hende. Marie skiftede navn til Bella - ligesom Rosalita - opfindsomheden er åbenbart ikke så stor i København og omegn....... |
Så havde man 3 hanhvalpe tilbage - og salget gik lidt i stå. Her er Billy med på rideskolen og står lige og overvejer situationen lidt. |
Bruce i haven. Med ham var det manglende salg ikke noget problem, da han bliver boende. Han skulle gerne blive kennelens nye udstillingsstjerne. |
Johnny Bye-Bye venter i haven på hvalpekøbere. |
Med de tre efterhånden store hanhvalpe var der liv og glade dage i hus og have ! |
Efter 3 uger kom den sødeste pige og forelskede sig i Billy. Så han sagde pænt farvel og flyttede med Thilde til København. Thilde kan måske overtales til et par udstillinger i fremtiden ? |
Billy med på Thildes arbejdsplads. Jeg elsker at hun har slæbt bur med - og hvor er hunden ? |
Dette billede tager prisen ! Thildes egen tekst til billedet: Det er så krævende at gå på arbejde...... Foruden at være blevet arbejdshund, så er Billy også blevet hestehund. Det er jo noget vi kan lide her i huset ! |
Tilbage i huset var der nu "tvillingerne" Bruce og Johnny. De fik endnu 2 uger sammen. Og der blev leget igennem ! |
Jeg tror ærligt talt, når man ser dette billede, at Bruce ind i mellem gerne så Johnny |
15 uger gammel fandt Johnny Bye-Bye sig en familie. |
Og dermed er der udsolgt ! Det har været et kuld, jeg har været meget tilfreds med. Smukke velbyggede hvalpe med masser af selvtillid. Jeg håber, at hvalpekøberne vil gøre mig den glæde at holde mig opdateret med deres hvalpes eskapader - store som små. Det er blevet lidt nemmere nu til dags, hvor vi har Facebook. |
Til slut lige lidt billeder fra en udstilling i Tønder, hvor 4 af hvalpene deltog i babyklasse. Desværre er billeder ikke så gode, da der var meget mørkt i hallen. |
Først skulle man stå pænt stille. Her Bella (Marie) |
Så skulle man løbe - her Bruce. |
Så skulle dommeren se tænder. Det syntes Bruce ikke var så rart, så han peb godt og grundigt. Han er nemlig en rigtig mand ! Når noget gør ondt, så gør han kraftigt opmærksom på det. |
Og her resultatet: Bruce The Boss (Bruce) blev Bedste Baby Madame Marie (Bella) blev bedste babytæve Big Man Clarence (Hiro) blev 2. bedste han Sloppy Sue (Zoffi) blev 2. bedste babytæve |
Her smukke Bruce med det synlige bevis for sejren. |