Nyheder 2008 |
December 2008 |
Så har vi modtaget årets første julegave!. Og uden at genere de, hvis pakker vi endnu ikke har åbnet, så er dette nok den bedste ! Min veninde Sanne er udstyret med noget så praktisk som en handyman, og han har fremstillet en perfekt hvalpekasse. |
Her er hvalpekassen lukket til de første
uger i hvalpenes liv. |
Og her er fronten åben, til når hvalpene skal ud og udforske verden. Og stængerne, der skal hindre tæven i at lægge sig på hvalpene, kan naturligvis tages af, når den fare er overstået. |
For at give et indtryk af størrelsen fandt
vi lige en flok for hånden værende fotomodeller. Der
er vist rigelig plads til Titania og et hvalpekuld. Men nu er Titania under pres. For NU vil jeg have hvalpe! Men hun kommer vist desværre ikke i løbetid før midt i marts. Man må jo væbne sig med tålmodighed. Vi har dog allerede lavet en hot date med en flot fyr....... |
November/December 2008 |
Både Titania og Gilbert var meldt til på
to udstillingsdage i Kassel, en national og en international udstilling. Jeg er nødt til at fortælle, at Titania har været fremme i skoene - igen. På hotellet i Kassel fik hun åbnet døren til værelset, da hun og Gilbert et øjeblik var efterladt alene. Og sådan en chance kan jo ikke ignoreres. Så hun lokkede Gilbert med hen i restauranten for at kigge efter Mor. Sørg lige om jeg var flov, da receptionisten kom tilbage med begge hunde og påstod, at de generede gæsterne i restauranten ?. Gilbert med halen højt til vejs og spilopper i øjnene og Titania ret så stolt af sig selv ? JA ! Så for eftertiden må buret med ind på hotelværelset. Et meget travlt udstillingsår er dermed til ende. Ikke færre end 23 udstillinger har Titania og jeg deltaget i. Dertil kommer en håndfuld Gilbert-udstillinger. Titanias udstillingsresulteter er opdateret under Titania i byen Næste år bliver nok mindre travlt på
den front. Det er meningen at Titania skal parres i foråret, hvorefter
vi forhåbentlig får travlt med hvalpe i stedet for. |
Aug-Sep-Okt 2008 |
Tiden går med udstillinger i år. Men der
bliver også tid til agility. Vi træner en gang om ugen, og
det er ugens højdepunkt for Titania ! Hun er en meget aktiv hund
og på agilitybanen får hun lov at brænde nogen af sine
mange kræfter af. Hun elsker simpelthen at springe.
|
Juli 2008 |
Titania er i løbetid. Og sikke en ballade ! Boris mistede forbindelsen til sin hjerne og er sendt ud af huset i pasningsordning, hvor han driver alle til vanvid, og hvor det også er lykkedes ham at stikke af og dukke op herhjemme en enkelt gang. Gilbert, det lille uskyldig pjok på 6 måneder fik lov at blive i huset i sikker forventning om, at det var for tidligt for ham, men ak se her: |
Hans hormoner viste sig at være fuldt udviklede i modsætning til hans fornemmelse for, hvad der egentligt forventes af ham. Han snuser korrekt nok bagpå, men spæner så om til Titanias hoved, som derefter er blevet parret dagen lang i en uge nu, når de da ikke lige skiftes til at sidde i bur, for at få lidt fred.. |
Titania bliver så frustreret over fjolset,
at det næsten ser ud som om hun forsøger at vise ham, hvordan det hele skal foregå. Men så tror da pokker, at han henvender sig i den forkerte ende........ |
"Hov stop - lad være med at tage billder. Det er faktisk privat det her !"
|
Verdensudstilling i Stockholm Det var egentlig aldrig hendes mening, at hun skulle med til Sverige. Hun gjorde sig i hvert fald stor umage for at undgå det: Først sad hun fast i sit bur i bilen med sin pote og fik en infektion. Den kom hun sig fint over, men da neglen så voksede ud efter ca. 1 måned viste det sig, at den ikke var fæstnet foroven og den måtte opereres væk kun 10 dage inden Stockholm. Det gik fint og alt så godt ud, men hun kunne pludselig ikke tåle den penicillin hun fik. Så hun havde diare indtil torsdag, hvor vi skulle køre om fredagen. Hun var i forvejen lige i perfekt udstillingsform, hvilket for hendes vedkommende vil sige ret slank. Nu var hun så blevet tynd i stedet. Men ikke nok med det. Hun skar sig så lige på to poter, da hun var i skoven om onsdagen. Men eftersom hun altid har været en hård nyser, som meget nødigt lader sig mærke af den slags, så kom hun med alligevel. Om lørdagen, hvor underlaget var græs,
var hun ikke decideret halt, men løb heller ikke optimalt. Det
blev kun til en Very Good. Titanias bror Oriana's Traceable Target blev nr. 2 i Åben Klasse hanner med Excellent og res.certifikat. Der var 32 deltagere i klassen, så det var ret flot.
|
Juni 2008 |
Titania blev BIR i
Neumunster og vandt sit 4. CACIB. Dommer var George Kostopoulos
fra Grækenland. Dagen inden havde Gilbert sin udstillingsdebut i Babyklasse ved Dansk Kennel Klubs nationale udstilling i Varde. Han var rigtig dygtig - stod fint - lod sig glad undersøge - og løb også flot. Han fik en rigtig fin kritik og blev Bedste Baby. En titel man selvfølgelig godt kan prale lidt med - men sandheden er, at han var den eneste Chinese Crested babyhvalp..... |
Maj 2008 |
Som min kloge mor siger: En ulykke kommer aldrig alene - "Der kommer altid 3" |
1. Først måtte
Boris til dyrlæge med en knækket negl. Her på billedet er der gået en uge med heftig slikken, så pelsen er blevet misfarvet. Til gengæld er neglen ved at se okay ud igen. |
2. Så smuttede han
lige en tur mere til dyrlæge.
|
3. Så begyndte Titania
også at bruge af pengene. En infektion i en tå efter
at have siddet fast i sit bur i bilen fik hende til at gå
på 3 ben. |
April 2008 |
25. april fyldte et medlem af husstanden 20 år. Det var min hest Billie Jean, som jeg har haft siden føl. Ja, faktisk er hun født ud i mine arme, da hendes mor Bobby Jean valgte at stå op og fole, så vi måtte gribe det lille føl. Billie inviterede sine venner til fødselsdag med smørrebrød m.v. på rideskolen. Venner som gennem årene har hjulpet og været der. Læs: Venner der har passet hende, når jeg og hundene har fartet rundt til hundeudstillinger i hele Europa. I øvrigt et held at der er personsammenfald mellem Billies venner og mine venner! Vi havde en rigtig hyggelig dag. Se billeder fra dagen her. Titania er blevet Dansk Champion, da hun vandt sit sidste
certifikat i Svendborg. Samtidig blev hun Svensk Champion, da hun havde
certifikatet fra Malmø, der ventede. Vi har endvidere været en tur i Berlin, hvor Titania vandt sit tredje CACIB. Nu må vi se, om vi kan komme i nærheden af et enkelt CACIB mere, for så bliver hun International Champion. Hun har nu CACIB i Danmark, Sverige og Tyskland. Titanias udstillingsresulteter kan ses under Titania i byen Men det største der er sket i april er nu alligevel at Gilbert er flyttet ind! |
Marts 2008 |
Titania har været en tur i Sverige. Nærmere
betegnet på international udstilling i Malmø. Hun blev bedste tæve og fik således et svensk certifikat og også CACIB |